Kører du rundt på Island i autocamper, ser du dem hele tiden: hvide, brune og sorte uldtotter på skråningerne, i dalene og tit midt på vejen. Får på Island hører til landskabet på linje med vandfald og lavamarker. Det gamle udsagn, at der bor flere får end mennesker på øen, passer faktisk, men kun om sommeren.
Islands Statistik talte vinteren 2024 omkring 345.000 får, det laveste tal siden 1860'erne. Det er færre end øens cirka 390.000 indbyggere. Om foråret kommer lammene til verden, og hen på sommeren går der groft sagt to får på hver islænding.
Fra den håndstrikkede lopapeysa til den store fåresamling i september: Fårene præger stadig livet på landet. Ved du lidt om dem, ser du gårdene og markerne langs vejen med nye øjne, og du kører helt automatisk lidt forsigtigere, når lammene er ude.
Hvorfor er der så mange får på Island?
Det kølige klima og de store, åbne græsarealer passer godt til får. Siden bosættelsen for mere end tusind år siden har bønderne levet af fårenes uld, kød og mælk. Gårdene var som regel små og lå langt fra hinanden, og uden får ville mange familier hverken have haft varmt tøj eller nok at spise.
Islandske får klarer ru terræn og hurtigt skiftende vejr. De afgræsser skråninger, dale og højsletter, hvor der næsten ikke kan dyrkes afgrøder. I århundreder var fåreavl derfor den fornuftigste måde at bruge landet på, og for mange gårde er den det stadig.
Det islandske får: en gammel race fra Norden
Det islandske får kom med de første nordiske bosættere. Fordi Island ligger så isoleret, har racen næsten ikke ændret sig siden, og det kan ses på dyrene:
- Uld i to lag: En blød underuld holder på varmen, og de længere, grovere yderhår lader regn og sne perle af. Den uld hedder lopi og bruges til de typiske islandske trøjer.
- Hårdfør: Storm, kulde og pludselige vejrskift gør islandske får ikke noget, selvom mange andre racer ville have det svært.
- Går frit: Om sommeren strejfer mange flokke på egen hånd rundt i højlandet og i fjerntliggende dale og finder selv deres græsgange.
- Mange farver: Du ser hvide, sorte, brune og plettede dyr, ofte alle sammen i samme flok.
Sommer i bjergene og réttir: fårenes år
Fåreavlens årstider har i århundreder bestemt livet på landet på Island, og mange bønder følger stadig den gamle rytme mellem bjerg og dal.
- Sommergræsning: Sidst på foråret eller først på sommeren driver bønderne fårene op på bjergenes græsgange og højsletter. Dér spreder dyrene sig og græsser frit til efteråret.
- Réttir, fåresamlingen: Om efteråret, som regel i september, henter bønderne flokkene hjem igen fra bjergene. Sammen med naboer og frivillige går eller rider de op, driver fårene sammen og sorterer dem efter ejer i store stenindhegninger.
- En fest for hele dalen: Réttir er hårdt arbejde og samtidig en fest. Når dyrene er sikkert nede, spiser og synger alle sammen, og der bliver fejret.
- Vinteren: I den kolde tid står fårene på beskyttede marker og i stalde tæt på gården. Hø fra forrådet holder dem mætte, og i storm kigger bønderne ekstra ofte til dem.
Får på vejen: sådan kører du sikkert
For bilister er islandske får først og fremmest en grund til at sætte farten ned. Hele sommeren står der får og lam lige ved vejkanten eller midt på kørebanen, også på Ringvejen (rute 1). Hegn er der slet ikke overalt, og hvor der er hegn, finder dyrene ofte alligevel et hul.
En typisk scene om sommeren: Moderfåret græsser på den ene side af vejen, lammet på den anden. Kommer der en bil, løber lammet over vejen til sin mor, ofte i sidste øjeblik.
Sådan reagerer du rigtigt:
- Løft foden i god tid: Så snart du ser får i nærheden af vejen, sætter du farten ned og holder foden klar over bremsen. Ved de tilladte 90 km/t på asfalt er der ellers næsten ikke tid til at reagere.
- Hold øje med begge sider af vejen: Står der et får til venstre og et lam til højre, så regn med, at et af dem løber over vejen. Kør meget langsomt forbi.
- Vær ekstra forsigtig på grusvej: På løst underlag er bremselængden længere, og 80 km/t er den højeste tilladte hastighed, ikke en anbefaling.
- Stop ikke på vejen for at tage billeder: Kør videre til næste parkeringsplads, eller træk helt ud til siden, i stedet for at blive stående på kørebanen.
Mere om hastighedsgrænser, grusveje og ensporede broer kan du læse i vores guide til kørsel i Island.
Hvor ser du får på Island?
Uden for Reykjavík og omegn møder du får næsten overalt. Du har særligt gode chancer her:
- Marker langs vejen: På de indhegnede enge langs Ringvejen og de mindre veje går små grupper og græsser.
- Dale ved kysten: I det frugtbare lavland i syd og vest ligger mange familiegårde med egne flokke.
- Skråninger i højlandet: Om sommeren ser du små hvide og brune prikker højt over dig. Det er får, der går dér uden hyrde.
På markerne ved siden af står der ofte islandske heste. Hvad der gør dem så særlige, kan du læse i vores guide til den islandske hest.
Hvad bruges fårene til?
Det er især fåreulden, du støder på undervejs.
- Lopapeysa: Den klassiske islandske trøje med mønstret bærestykke strikkes af ubehandlet islandsk uld. Den varmer uden at veje meget og er af natur vandafvisende.
- Uldvarer: Tæpper, huer, halstørklæder og vanter fylder hylderne i små håndarbejdsbutikker og designbutikker. Meget af det bliver lavet ude på landet, ikke langt fra gårdene.
- Pleje med lanolin: Det naturlige uldfedt findes i cremer og salver, der beskytter huden mod kulde og vind.
- Lammekød: Islandsk lam står på mange menukort rundt i landet.
Det vidste du måske ikke om islandske får
- De fleste får er mærket og registreret, så hver bonde ved præcis, hvilke dyr der hører til hans gård.
- Nogle får vandrer så langt om sommeren, at bonden først ser dem igen ved réttir om efteråret.
- Får dukker op igen og igen i islandsk litteratur og i børnehistorier.
- Når de første lam springer rundt på markerne om foråret, tager mange islændinge det som et tegn på, at vinteren endelig er forbi.
Vis hensyn til dyr og bønder
For bønderne er fårene deres levebrød. Med et par enkle regler tager du hensyn til både dyrene og bønderne:
- Jag dem ikke, og fodr dem ikke: Hektiske bevægelser og forsøg på at komme helt tæt på stresser dyrene og irriterer bønderne.
- Spørg, før du går over hegnet: Mange flotte fotomotiver ligger på privat grund. Spørg om lov, før du går ind over et hegn eller gennem en låge.
- Lad lågerne stå, som du fandt dem: Lukkede låger lukker du efter dig, og åbne låger lader du stå åbne, så dyrene kan komme derhen, hvor bonden vil have dem.
Islands fåreliv på tæt hold
Vil du have mere end udsigten fra autocamperens vindue, har du et par gode muligheder:
- Tag til réttir: I september har du gode chancer for at opleve en fåresamling, og nogle gange må gæster endda hjælpe til. Datoerne kan det lokale turistkontor fortælle dig.
- Besøg en gård: På et gårdbesøg ser du, hvordan fårene passes, og hvad der bliver af deres uld.
- Køb direkte hos producenten: Små værksteder og markeder rundt i landet sælger trøjer, tæpper og håndarbejde af lokal uld, ofte med gårdens navn på mærket.
September er også let for rejsekassen: En uge i Campervan 2 Persons Premium koster i september cirka 85.000 ISK (ca. 4.700 kr.) efter vores nuværende prisliste, markant mindre end i juli eller august. Hvordan vejr, lys og priser skifter hen over året, kan du læse i vores guide til den bedste tid at rejse til Island.
Mere end husdyr
For mange islændinge står fårene for noget, som landet selv også står for: De er sejlivede og klarer sig selv. Generationer af familier er kommet gennem lange vintre og magre år takket være deres får.
Når du kører gennem brede dale eller over ensomme strækninger i højlandet, minder de små flokke om, at mennesker og dyr har slidt sig igennem sammen her i mere end tusind år.
Planlæg turen
Med hver booking får du vores gratis rejseplanlægger: din rute dag for dag med rigtige køretider og en campingplads til hver nat. Et eksempel på en rute finder du i vores rundrejse i Island med autocamper. Vil du selv se fårene ved vejkanten, finder du autocampere og priser for dine datoer under leje af autocamper på Island.
Ofte stillede spørgsmål om får på Island
Er der virkelig flere får end mennesker på Island?
Ja, men kun om sommeren. Om vinteren er der omkring 345.000 får på Island, færre end de cirka 390.000 indbyggere. Om sommeren, når lammene også går på markerne, er der groft sagt to får for hvert menneske.
Hvornår er fåresamlingen på Island?
Réttir holdes om efteråret, som regel i september. De præcise datoer varierer fra egn til egn, så spørg på det lokale turistkontor.
Hvorfor står der så ofte får på vejen på Island?
Fordi mange flokke går frit om sommeren, og der ikke er hegn overalt. Ofte står moderfåret på den ene side af vejen og lammet på den anden, og så løber lammet over til sin mor. Sæt farten ned, så snart du ser får i nærheden af vejen.
Hvad er en lopapeysa?
Den klassiske islandske trøje med mønstret bærestykke, strikket af lopi, den ubehandlede uld fra det islandske får. Den varmer uden at veje meget og er af natur vandafvisende.
Må jeg fodre eller klappe får på Island?
Nej, helst ikke. Både fodring og at løbe efter dem stresser dyrene, og markerne tilhører bønderne. Se på fårene på afstand, og gå kun ind på græsgange med tilladelse.