Den islandske hest er en lille, men stærk hesterace med op til fem gangarter, og du ser den næsten overalt langs vejene. Længe før du møder den første gletsjer eller vulkan, har du næsten helt sikkert set en: oppe på en bakke, med manen på tværs i vinden. Hestene er små, men stærke, og de virker så rolige, som om storm og barsk natur var gamle bekendte. Møder man dem første gang, føles det mindre som at se husdyr og mere som at hilse på en af øens ældste beboere.
Måske kører du autocamperen ind på en rasteplads, stiger ud og står i den kolde luft. Et par heste løfter hovedet og spidser ørerne. I stedet for at løbe væk kommer de nærmere, hovene næsten lydløse mod mosset, og i de nysgerrige øjne spejler bjerge, hav og himmel sig. I øjeblikke som dette er Island mere end en smuk kulisse. Du må kigge, så længe du har lyst. Men fodr eller klap kun heste på folden, hvis bonden har sagt god for det.
Vil du møde islandske heste uden for turistbusserne, er autocamperen som skabt til det: Du stopper ved små gårde og i stille dale, når det passer dig. Hvilke autocampere du kan vælge imellem, ser du under Lej autocamper på Island, og en rute finder du i vores rundrejse på Island med gratis rejseplanlægger.
Den islandske hest: de vigtigste fakta
- Oprindelse: Nordiske bosættere tog hestene med til Island for over 1.000 år siden.
- Størrelse: Omkring 130 til 145 cm i stangmål, lille, men usædvanlig stærk.
- Gangarter: Op til fem, heriblandt den berømte tølt og det flyvende pas.
- Bestand: Omkring 80.000 islandske heste lever på Island.
- Ren race: Andre hesteracer må ikke indføres, og en islandsk hest, der forlader øen, kan aldrig vende tilbage.
- Farver: Mere end 40 farver og omkring 100 farvenuancer.
Hvad der gør den islandske hest særlig
Ved første øjekast ligner en islandsk hest næsten en stor pony, med en tyk manke, der falder ned over de venlige øjne. Men efter få minutter i nærheden mærker du, at dyret har meget lidt til fælles med en pony. Hestene er kompakte og enormt stærke, skabt til lava, floder og sne og ikke til den pæne ridebane. Selv hvis du kender islandske heste fra en rideskole hjemme, oplever du dem anderledes her: i det landskab, de er skabt til.
Lille, men stærk
Århundreder i et råt klima har formet den islandske hest til et kraftigt, muskuløst dyr. Længe før der fandtes veje, bar den bønder, post og forsyninger over ufremkommeligt terræn. Den dag i dag stoler ryttere på, at hesten går sikkert gennem floder, op ad skråninger og finder fodfæste på smalle, ujævne stier.
Tølt, flyvende pas og de andre gangarter
De fleste hesteracer går skridt, trav og galop. Islandske heste kan mere. Mange beherrsker også den bløde, højt skattede tølt. Her glider hesten frem i firetakt, og mindst én hov har altid kontakt med jorden. Rytteren sidder næsten helt roligt i sadlen, mens landskabet passerer forbi.
Nogle heste går desuden flyvende pas, en hurtig gangart, hvor benene på samme side bevæges samtidig. Heste med både tølt og flyvende pas kaldes femgængere. Det flyvende pas ser du mest ved stævner og væddeløb. En flok islandske heste, der tølter hen over en sort sandstrand eller langs en flodbred, hører til en rejses stille højdepunkter.
En ren race, beskyttet af øens isolation
Fordi Island ligger så afsides, har racen holdt sig for sig selv i århundreder. I mere end 1.000 år har ingen andre hesteracer måttet komme ind i landet. Reglerne er strenge: Forlader en islandsk hest øen, kommer den aldrig tilbage. Det beskytter bestanden mod sygdomme og bevarer racens egenskaber.
Skabt til vejret, ikke til stalden
Hestens vejrbeskyttelse sidder på kroppen. Tæt underuld holder på varmen, og det lange dækhår får regn og sne til at perle af. Om vinteren pjusker hestene sig op til lodne, næsten runde skikkelser, men under pelsen er de slanke og stærke. I en blæst, der driver de fleste mennesker indendørs, ser de ikke ud til at blinke.
Den islandske hest i historie og sagn
Den islandske hests historie begynder med de første bosættere, der i 800-tallet sejlede over fra Norge og De Britiske Øer. I deres skibe havde de hårdføre heste med. De vidste, at overlevelsen i det fremmede land afhang af stærke dyr lige så meget som af deres eget arbejde.
De første heste trak plove gennem stenet jord, bar mennesker over floder uden broer og forbandt ensomme gårde med de små bosættelser ved kysten. Med tiden fandt de også vej ind i landets fortællinger. Sagaerne beretter om trofaste heste, der bar krigere, konger og bude gennem lange vintre.
I folkesagnene udviskes grænsen mellem virkelighed og legende for nogle heste. Man fortæller om spøgelsesryttere, om skikkelser, der skifter form, og om vandheste, som lokker rejsende ud i bølgerne. I dag møder du islandske heste på postkort, i børnebøger og i kunsten, som et levende bindeled mellem det moderne Island og dets rødder i vikingetiden.
Islandske heste i dag: ridning og gårdbesøg
Nemmest kommer du tæt på en islandsk hest på en kort ridetur eller et besøg på en gård. Du behøver ingen rideerfaring. Hestene regnes for rolige og venlige, og mange er direkte trænet til begyndere.
Ridture i ægte islandsk natur
Ridture findes over hele landet. De følger bløde stier langs en flod, krydser gamle lavamarker eller går langs vandkanten på en stille strand. På ture over flere timer eller dage tølter du ofte lange strækninger og kommer med hestens bløde gang længere, end du nogensinde ville nå til fods.
Gårdbesøg og opvisninger
Mange familiegårde inviterer gæster til at hilse på hestene, prøve de første håndgreb og se korte opvisninger af gangarterne. Det er godt, hvis du helst bliver på jorden, tager billeder og vil høre, hvordan hver enkelt hest er vokset op og blevet trænet.
Hestekød på Island: en kort bemærkning
Nogle besøgende bliver overraskede over, at hestekød hører til det traditionelle islandske køkken. På landet var heste værdifulde arbejdsdyr, men i lange vintre med knappe forråd også en vigtig kilde til kød.
I dag står hestekød på menuen på nogle restauranter, og enkelte slagtere har det. Om du vil smage det, er helt op til dig.
Godt at vide om den islandske hest
- Sig ikke pony: Selvom hestene er små, taler islænderne altid om heste, af respekt for deres styrke og karakter.
- Ingen returbillet: Rejser en islandsk hest til udlandet til stævner eller avl, må den på grund af de strenge regler mod smitsomme sygdomme aldrig vende tilbage.
- Næsten alle farver: Racen findes i mere end 40 farver og omkring 100 farvenuancer, fra kulsorte og rødbrune heste til æblegrå og lyse isabeller.
- Alsidig: Den samme hest bærer børn på en rolig tur rundt om gården og stiller op i en tøltkonkurrence dagen efter.
- God hukommelse: Ryttere fortæller ofte, at hver islandsk hest har sit eget hoved og stadig efter år husker veje og mennesker.
Island fra hesteryg
I bil samler du udsigter som postkort langs de islandske veje. På ryggen af en islandsk hest mærker du i stedet landskabet i musklerne og i åndedrættet. Du dufter det våde græs, hører hovene mod sten og ser tågen glide hen over bakkerne, et godt stykke tættere på landet.
Du behøver ikke booke en hel dag i sadlen. Selv en ridetur på en eller to timer ændrer dit blik på landskabet. I stedet for gennem forruden oplever du Island i hestens tempo, sådan som folk har rejst her i tusind år.
Ofte stillede spørgsmål om den islandske hest
Hvor stor er en islandsk hest?
Omkring 130 til 145 cm i stangmål. Alligevel er den ikke en pony: På Island taler man altid om heste, af respekt for deres styrke og karakter.
Hvad er tølt?
En gangart i firetakt, hvor mindst én hov altid har kontakt med jorden. Rytteren sidder næsten roligt i sadlen. Nogle islandske heste kan desuden gå det hurtige flyvende pas og har dermed fem gangarter.
Hvor mange islandske heste er der på Island?
Omkring 80.000. Andre hesteracer må ikke indføres, så de islandske heste har levet for sig selv på øen i over 1.000 år.
Hvorfor må en islandsk hest ikke vende tilbage til Island?
På grund af de strenge regler mod smitsomme sygdomme. En hest, der én gang har forladt øen, må aldrig komme tilbage. Det beskytter bestanden på Island mod sygdomme udefra.
Kan man ride på Island som begynder?
Ja. Islandske heste regnes for rolige og venlige, og mange er direkte trænet til begyndere. Ridture og gårdbesøg findes over hele landet, og selv en ridetur på en eller to timer er umagen værd.
Må jeg fodre eller klappe heste på folden?
Kun hvis bonden siger ja. Du kan til enhver tid kigge og tage billeder fra hegnet. Stands dog aldrig på selve vejen, men på en parkeringsplads.
Et stop, der er det værd
Gletsjere, vandfald og sorte strande fylder måske dit fotoalbum. Men det, der sidder i hukommelsen efter turen, er ofte mødet med en islandsk hest: den varme ånde mod hænderne, det rolige blik.
Kommer din rute forbi en gård eller en rideskole, så tag dig tid til at sige hej, og rid et stykke, hvis det passer. Nærmere på Island kommer du sjældent.